 |
|
|
|
Gør Gentofte Kommune bedre |
|
27.10.2009 |
 |
|
Gentofte Kommune er en god kommune. Borgerne oplever et meget højt serviceniveau både, når det gælder ældreservice og i kommunens daginstitutioner og i attraktive fritidstilbud til de unge. Det skal vi bevare og forsøge at udbygge, når der er behov for det.
Læs hvad jeg gerne vil gøre:
|
 |
|
Gør Gentofte kommune bedre
Af Mogens Vad, Medlem af Gentofte Kommunalbestyrelse for Venstre
Gentofte Kommune er en god kommune. Borgerne oplever et meget højt serviceniveau både, når det gælder ældreservice og i kommunens daginstitutioner og i attraktive fritidstilbud til de unge. Det skal vi bevare og forsøge at udbygge, når der er behov for det. Kommunen har også i gennem mange år haft en relativ lav skatteprocent. Det skal vi naturligvis fastholde, også selvom at Christiansborg-politikernes udligningsreform har gjort det sværere, at lade enderne mødes.
Styr på økonomien
Hvad kan så gøres bedre? Der er ingen tvivl om, at der er behov for en bedre og effektiv styring af kommunens økonomi. Der kan spares flere penge ved effektiviseringer, udbud og udlicitering af kommunale opgaver. Her er Venstre en garant for nytænkning.
Mere tryghed
I den sidste tid er rockervolden desværre også kommet til Gentofte Kommune. Det skal vi have gjort noget ved. Vi vil ikke tolerere skyderier på vores gader. Indsatsen mod narkokriminalitet må også prioriteres af politiet, så politiet og kommunen i fællesskab gør alt hvad de kan for at bekæmpe den åbenlyse narkohandel, som desværre også finder sted her i kommunen, og i sidste ende ødelægger vores unges fremtid.
Gentofte – grøn kommune
Gentofte skal også tænke klimavenligt. Det kan ske ved at investere i solceller og vindenergi og i nye fremtidssikrede kloakanlæg.
Moderne ældreboliger
Kommunen har mange ældre medborgere, der er derfor også behov for at kommunen investerer i nye boligformer for ælder. Konkret foreslår Venstre i Gentofte, at Jægersborg kaserne bliver omdannet til et rekreativt område med moderne ældreboliger.
Gentofte – en åben kommune
Gentofte skal være en åben kommune, som åbner sig op for kommunens borgere og gæster. Vi er på ingen måde en enklave, der har nok i os selv. Derfor vil jeg arbejde for, at Skovshoved Havn bliver et rekreativt område åbent for alle og ikke blot et reservat for fritidssejlere. Derfor bør der laves en plan for området, hvor der åbnes op for at restauranter kan etableres og med andre aktiviteter til glæde for alle kommunens borgere. Gentofte kommune er til for alle borgere, og derfor vil jeg også arbejde for at der bliver fri adgang langs hele kyststrækningen.
|
 |
|
Skrevet af Mogens Vad
|
|
|
|
 |